Som en foreningsejet arbejdsplads er vi ambitiøse om at sikre diversitet og inklusion på alle områder – køn, alder, baggrund, kompetencer osv. Det er vi, fordi vi ønsker at være et spejl af de kunder og det samfund, vi er sat i verden for at tage vare på.
For at sikre en mere ligelig kønsbalance har vi stillet skarpt på en række områder, såsom konkrete mål for ligelig kønsfordeling på vores lederhold, så vi senest i 2030 vil være 45% kvindelige ledere og 55% mandlige ledere.
Derudover har vi indført tiltag som ligestillet barsel, nye rekrutteringsprocesser, der sikrer diversitet samt målrettet talentudvikling.